Når Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at ændre en skatteansættelse eller et moms-/afgiftstilsvar (herefter kaldet skattesag), er sagen så slut fra Skattestyrelsens side?
Svaret på dette spørgsmål afhænger af, om Skattestyrelsen vurderer, at der er sket en overtrædelse af skatte-, moms- eller afgiftslovgivningen.
Vurderer Skattestyrelsen, at der er sket en overtrædelse, og den skyldes grov uagtsomhed eller forsætlig unddragelse, kan der også blive tale om straf.
Skattestyrelsen har kompetencen til at tage sig af alle de straffesager, hvor Skattestyrelsen vurderer, at forholdet er groft uagtsomt.
Vurderer Skattestyrelsen, at unddragelsen er forsætlig, har Skattestyrelsen kun kompetencen til at tage sig af straffesagen, når den forsætlige unddragelse ikke overstiger:
Hvis den forsætlige unddragelse overstiger disse beløb, skal Skattestyrelsen sende sagen videre til politiet. Den eventuelle straffesag skal da afgøres af domstolene.
Skattestyrelsen kan kun give straf i form af bøder, og Skattestyrelsen kan kun afslutte sager med et bødeforelæg, hvis virksomheden/personen er enig heri. Hvis virksomheden/personen ikke er enig i bødeforlægget, har de altid ret til at få straffespørgsmålet vurdereret af domstolene.
Når man som virksomhed/person involveres i en skattesag, bør man altid overveje, om der sammen med afgørelsen følger en straffesag.
Det er ikke altid, at Skattestyrelsen under behandlingen af skattesagen melder klart ud, at de også vil vurdere, om der skal gøres en straf gældende. Dette sker i nogle tilfælde først efter, at afgørelsen om ændring af skatteansættelsen eller moms-/afgiftstilsvaret er truffet.
Der kan være mange årsager til, at en virksomhed/person vil vælge at acceptere afgørelsen. Det behøver ikke at skyldes, at man er enig i afgørelsen. Begrundelsen for accepten kan blot være, at man ikke vil ofre ressourcerne på at føre sagen ved administrative ankeinstanser og domstole. Har man imidlertid først accepteret afgørelsen, kan man stå svagere, hvis Skattestyrelsen efterfølgende rejser en straffesag. Accepten kan blive udlagt som et udtryk for, at man er enig i Skattestyrelsens afgørelse.
Derfor bør man også tage dette forhold med i sine overvejelser, når man skal beslutte, om man vil acceptere Skattestyrelsens afgørelse, eller om man vil klage over afgørelsen/føre sagen ved domstolene.
Er sagen lukket, fordi fristen for at klage eller anke afgørelsen er overskredet, og Skattestyrelsen herefter rejser en straffesag, er alt håb dog ikke ude. Hvis sagen stadig kan åbnes, kan det overvejes, om man skal anmode om det, ligesom man naturligvis har ret til alle indsigelser under behandlingen af straffesagen
Et andet vigtigt element er, at der er forskel på bevisbyrden i skattesager og i de afledte straffesager.
I straffesagerne er bevisbyrden på Skattestyrelsens bord. I skattesagerne er bevisbyrden på virksomhedens/personens bord. Det, der fremlægges i en skattesag, kan dermed blive brugt imod virksomheden/personen i en efterfølgende straffesag. Det er vigtigt at huske, da man ikke har pligt til at inkriminere sig selv.
Som skatteadvokater inddrager vi naturligvis risikoen for en straffesag, når vi rådgiver om, hvordan en skattesag bedst håndteres. Det gælder både i forhold til, om Skattestyrelsens afgørelse om ændring af skatteansættelsen eller ændring af moms- og afgiftstilsvaret bør prøves ved administrative ankeinstanser/domstole, og i så fald hvordan det sker på den bedst mulige måde, hvis en straffesag truer.
Hejm Vilsgaard Advokater har stor erfaring med straffesager, der udspringer af skattesager. Har du behov for at drøfte en sag, er du altid velkommen til at kontakte os direkte. Du kan også ringe på (+45) 7930 1710 eller sende en mail på info@hwlaw.dk, så får du et hurtigt svar tilbage.
Kontakt en af vores specialiserede erhvervsadvokater og få en uforpligtende drøftelse af din sag.
© 2024 Hejm Vilsgaard Advokater
Designet af Aveo web&marketing