Forside / Vores team / Mads Trøstrup Kristensen
Jeg har en finansiel baggrund efter seks års ansættelse i BG Bank. Siden 2002 har jeg arbejdet indgående med juridisk rådgivning i forbindelse med fast ejendom, herunder virksomhedsoverdragelse af selskaber med fast ejendom og ejendomsprojekter og entrepriseret.
Jeg yder endvidere rådgivning om insolvens- og konkursretlige spørgsmål samt generel virksomhedsrådgivning.
Jeg har møderet for Højesteret og stor erfaring med førelse af rets- og voldgiftssager.
Jeg har tidligere undervist i panteret, tvangsauktioner samt forskellige selskabsretlige emner.
Jeg har engageret mig i lokale idrætsaktiviteter, herunder i Lystrup Fodbold samt i Egaa Sejlklub, hvor jeg har været bestyrelsesmedlem. Igennem årene har jeg via disse engagementer og mit professionelle virke oparbejdet et stort forretningsmæssigt netværk inden for fast ejendom.