Hovedaktionærer, som låner penge af eget selskab, har siden 14. august 2014 været skattepligtige af lånet, forudsat at aktionæren er en person med bestemmende indflydelse i selskabet. Dette gælder, uanset om lånet måtte være lovligt efter selskabslovens regler.

 

I skattemæssig sammenhæng betragtes lånet ikke som et lån, men derimod som skattepligtigt udbytte eller skattepligtig løn.

 

På papiret lyder det jo tilforladeligt nok, at man ikke skal kunne slippe for skatten ved at låne pengene i stedet for at hæve løn eller udbytte.

 

Så simpelt er det dog ikke.

 

Når lånet først er opstået, er risikoen for dobbeltbeskatning nemlig overhængende.

 

Dette skyldes en uheldig kobling mellem selskabs- og skattelovgivningen.

 

I selskabsretlig sammenhæng findes lånet og selskabsloven kræver, at lånet betales tilbage. Dette gælder også lån, der er lovlige efter selskabsloven. Tilbagebetaling er imidlertid det værste, man kan gøre set med skattemæssige øjne. Tilbagebetalingen ophæver nemlig ikke beskatningen, men fører tværtimod til dobbeltbeskatning, og går det rigtig galt, risikerer aktionæren endda at blive beskattet flere gange af penge, som aktionæren aldrig får.

 

SKAT har meldt ud, at dobbeltbeskatningen kan undgås, hvis aktionæren i stedet for at indfri gælden (med beskattede midler), udlodder tilgodehavendet til sig selv. Denne udlodning beskattes efter praksis ikke, hvis udlodningen sker selskabsretligt korrekt, dvs. at der blandt andet skal foreligge en vurderingsberetning og afholdes en generalforsamling.

 

I mange tilfælde redder SKATs udmelding imidlertid ikke situationen. Situationen vil ofte være den, at aktionæren via de løbende posteringer på mellemregningskontoen, fx refusion af udlæg, allerede har indfriet ”lånene” før de opdages. Selv om de enkelte ”lån” måske er mindre beløb, kan det samlede ”lån” godt løbe op, når det akkumuleres over indkomståret.

 

 

Hvordan undgås beskatning?

Vil man undgå at komme i en situation, hvor man beskattes af aktionærlån, er det gode råd, at man som aktionær sørger for at have en positiv mellemregning, dvs. penge til gode i selskabet.

 

Man skal derudover sørge for, at hævninger i selskabet altid bogføres som selskabets tilbagebetaling af sin gæld til aktionæren. Dette kræver selvsagt, at mellemregningen er tilstrækkelig stor til at rumme aktionærens løbende hævninger. Det kræver også, at de aftalte vilkår for mellemregningen ikke er til hinder for aktionærens krav om indfrielse på anfordring.

 

Er lånet opstået, skal man som nævnt ikke indfri lånet, men i stedet bogføre indbetalinger til selskabet, herunder refusion af udlæg, på en separat mellemregning, og så reparere lånet, som det fremgår ovenfor ved at udlodde lånet skattefrit. På denne måde begrænser man skaden til en gang beskatning af penge, man faktisk får.

 

Man kan være i tvivl om, hvorvidt politikerne er enige i, at de ved vedtagelsen af loven gav SKAT adgang til fiktiv beskatning af penge, som aldrig modtages. Ifølge lovbemærkningerne var hensigten med loven alene at sikre, at aktionærer ikke opnåede en fordel ved at optage lån i stedet for at hæve skattepligtig løn eller udbytte. Det fremgår derimod ikke, at formålet var at beskatte lån hårdere end løn eller udbytte, og lovbemærkningerne er uklare omkring risikoen for dobbelt- eller multibeskatning.

 

Spørgsmålet er da også, om loven reelt giver denne adgang til dobbeltbeskatning. Man kunne i stedet anlægge det synspunkt, at aktionæren ved indfrielsen af lånet i skattemæssig sammenhæng får et tilgodehavende mod selskabet, som aktionæren senere kan hæve på ny uden skat. Dette ville harmonere bedst med, at lånet ikke eksisterer i skattemæssig henseende, og at det hævede beløb skal behandles som løn eller udbytte, som aktionæren ved hævningen i skattemæssig sammenhæng kommer til at eje. Dermed burde der logisk set ikke være et lån at indfri i skattemæssig henseende.

 

Beskatning af fiktive renter

Udover beskatningen af selve lånebeløbene, har SKAT fortolket sig frem til at aktionæren også skal beskattes af en forrentning af lånet, hvis man ikke betaler selskabet rente for at ”låne” pengene.

 

Det gælder også her, at beskatningen sker på usikkert grundlag, da lånet jo ikke eksisterer i skattemæssig henseende, men straks ved hævningen anses som løn eller udbytte, og da renterne i skattemæssig henseende ikke i øvrigt behandles som renter. Aktionæren kan nemlig ikke fratrække disse, og selskabet skal beskattes af renterne ikke som renter, men som tilskud.

 

Det kan derfor undre, at man i skattemæssig henseende kan beskattes af manglende betaling af renter af et lån, som kun eksisterer i selskabsretlig, men ikke skattemæssig henseende.

 

 

Undtagelser til beskatning

I visse tilfælde beskattes lån ikke, nemlig hvis udlånet undtagelsesvist kan betragtes som et erhvervsmæssigt udlån, fx et varemellemværende, hvor selskab og aktionær handler med hinanden som led i erhvervsmæssig virksomhed. Sådanne lån må gerne etableres, forudsat at de er på markedsvilkår, dvs. at der ikke gives kredit på usædvanlige vilkår. Det samme gælder, hvis lånet er lovlig selvfinansiering efter selskabslovens § 206 eller et sædvanligt lån fra et pengeinstitut.

 

Er der tale om en ren ekspeditionsfejl, som evt. begås af andre, og rettes fejlen straks op, kan beskatning som udgangspunkt også undgås.

 

 

Reparationsmuligheder

Er lånet er opstået, skal man ikke indfri lånet, da dette som nævnt ovenfor fører til dobbeltbeskatning. I stedet skal lånet udloddes selskabsretligt korrekt, som beskrevet ovenfor.

 

Kan man ikke nå at udlodde aktionærlånet, er der mulighed for at søge SKAT om såkaldt omgørelse. Får man tilladelsen, kan beskatning af lånet undgås.

 

SKAT er meget restriktiv og giver kun undtagelsesvist tilladelse til omgørelse. SKATs holdning er, at man som aktionær jo bare kunne lade være med at optage lånet, og at man som aktionær må formodes at være klar over beskatningen.

 

Man kan naturligvis også søge om omgørelse af de dispositioner, som fører til dobbeltbeskatningen, men også her er SKAT meget restriktive.

 

Det bedste råd er derfor at forebygge frem for at forsøge at helbrede, når skaden er sket.

 

Har du spørgsmål til beskatning af aktionærlån, er du naturligvis velkommen til at kontakte Hejm Vilsgaard Advokater.

Profil af Helle

Hvis du vil vide mere, så kontakt meget gerne Helle Hougård Porsfelt

Telefon: (+45) 6144 0708
Mail: hhp@hvlaw.dk