Vi er blevet bekendt med, at Skattestyrelsen på baggrund af en landsdækkende kontrol overvejer at efteropkræve afgift på poser hos flere virksomheder (producenter/leverandører). For mange af de berørte virksomheder, kan det betyde efteropkrævninger på meget store beløb. For nogle kan det endda være udslagsgivende for, om virksomheden overlever eller ej.

Jamen, er der afgift på poser?

Det korte svar er ja, men kun hvis de:

  • er af papir eller plast mv. med hank eller lignende, og
  • har et rumindhold op til hank på mindst 5 liter, og
  • med rimelighed kan erstattes af stofposer, bærenet, tasker og lignende

Der skal derimod IKKE betales afgift på poser, som har en kvalitet, der svarer til stofposer, bærenet og tasker og lignende. Det er dette punkt, som Skattestyrelsen ikke synes at være enig i, og det er baggrunden for Skattestyrelsens overvejelser om at efteropkræve afgift.

For de berørte virksomheder er der al mulig grund til at være på forkant med den forventede udvikling og derfor være klar med (mod)argumenterne, inden et forslag til efteropkrævning kommer.

Hejm Vilsgaard Advokater har speciale i afgifter, herunder afgifter på poser, og vi er klar til bistå virksomheder, som har spørgsmål om afgifter, eller som har eller får afgiftskontrol af Skattestyrelsen.

Vi har lavet en task force, der sidder klar nu med svar og vurdering på både mail og telefon. En indledende snak og en overordnet vurdering koster naturligvis ikke noget.

Kontakt gerne:

Advokat og partner Elsebeth Hjortshøj Rasmussen
Mail: ehr@hvlaw.dk
Tlf.: 6144 0700

Profil af Elsebeth

Hvis du vil vide mere, så kontakt meget gerne Elsebeth Hjortshøj Rasmussen

Telefon: (+45) 6144 0700
Mail: ehr@hvlaw.dk